Er et litografi eller serigrafi finere ?
Hvad så med plakater ?
Det er spørgsmål mange stiller sig selv, når de står med et kunsttryk. Vi forklare kort her, hvad de forskellige ord betyder og indebærer.
Plakater
Plakater laves i større mængder og i uendelige oplag. Prisen er typisk i den lavere ende. Helt almindelige fotokopier eller computerprint af kunst - lavet af kunstneren selv - hører i princippet under samme kategori som plakater. (se billede: PLAKAT)
Giclée tryk
Giclée (she-klay) tryk er det man også kalder kunsttryk. Det er typisk printet på tykt, syrefrit papir af en inkjet printer der sprøjter farverne på. Det er ikke en billig teknik, hvorfor det typisk anvendes ved fremstillingen af eksklusive kunsttryk ofte i et begrænset oplag. (se billede: GICLÉE TRYK)
Litografi
Litografi var oprindeligt en grafisk teknik, hvor motivet blev ætset ind i en stenplade og derefter fik farverne trykt på ad flere omgange. Men i dag bruges betegnelsen også om signerede, nummererede kunsttryk, uanset hvordan de er trykt. (se billede: LITOGRAFI)
Serigrafi
Serigrafi er det man også kalder silketryk, en kinesisk trykketeknik, hvor motivet trykkes gennem en tynd silkedug og på alle slags materialer. (se billede: SERIGRAFI)
GICLÉE TRYK |
LITOGRAFI |
PLAKAT |
SERIGRAFI |
KUNSTSAMLINGEN
www.kunstsamlingen.dk
www.artcollection.gallery
Ingen kommentarer:
Send en kommentar